Hvad er chancen for, at du læser dette indlæg til ende, hvis jeg nu siger til dig, at du får et simpelt trick til at få andre til at gøre, som du vil og samtidig skabe gode relationer, når du kommunikerer?
Når jeg træner erhvervsledere og andre professionelle i at præsentere og overbevise andre, går der ofte ikke så lang tid, før de også lige vil høre, om de dér retoriske værktøjer også kan bruges i familie- og parforholdsretorik?
Jeg forstår det godt – det er nemlig ret powerfuldt at kunne motivere, påvirke og overbevise andre mennesker og få dem til at gøre og tænke, som man ønsker.
Som regel svarer jeg alligevel ret undvigende, fordi jeg som erhvervsretoriker ikke kan (og vil) tage ansvar for familie-retorik.
Drive virksomhed og drive familie er mere ens end man tror
Det betyder dog ikke, at jeg ikke har tænkt over, hvilke lighedspunkter, der er mellem ledelse i familielivet og i erhvervslivet.
Selvom der er forskelle mellem at arbejde med strategiske virksomhedsmål og opdragelse og oprydning på værelset, så er der faktisk også nogle helt centrale lighedspunkter, når det kommer til forældres og lederes retoriske evner.
Teenagere tester lederevnerne – kan du holde fast i den fremsynede og positive retorik?
Min søn på halvandet er endnu ikke rigtig modtagelig over for argumenter og motivationsretorik, men med min bonus-søn på 14 år er der masser af daglige situationer som handler om ledelse, selvledelse, ejerskab, motivation og samarbejde at tage fat i. Helt klassiske emner, de fleste også kender fra erhvervslivet.
Forleden bed jeg mig i tungen for at undgå at rette en anklage mod ham, fordi han endnu engang lige havde glemt, at tøj ikke bor på gulvet i en kæmpe bunke, men allerhelst skal foldes sammen og lægges på en stol…alternativt i en stor bunke på stolen.
“Hvorfor har du ikke gjort det – jeg har jo sagt til dig (…)”
Min automatpilot var ved at sige: “Hvorfor har du ikke gjort det, jeg har jo sagt til dig (…)”
Men så indså jeg, at jeg måske nok ville få en umiddelbar tilfredsstillelse i at få den kommentar ud mellem sidebenene, men det ville være som at tisse i bukserne. Behageligt i meget kort tid.
Den anklagende automatpilot virker hverken på hjemmefronten eller på kontoret. Den er nemlig både negativt ladet og peger bagud i tid.
Positiv ændring af adfærd kræver positiv retorik
Og hvis vi – både som ledere i familielivet og i erhvervslivet vil have andre til at udvise en positiv adfærd i fremtiden, gør vi klogest i at rette vores retorik ind efter det mål.
Derfor: Næste gang, du skal motivere nogen til at gøre noget anderledes – uanset om det er hjemme eller på kontoret, så prøv “hvad er chancen?-tricket.
I stedet for at sige “hvorfor har du ikke…” så sig: “Hvad er chancen for, at du næste gang…?”
Hvis du skal motivere nogen – børn som voksne – er det langt mere effektivt at bruge en formulering, som er positiv og som peger fremad i tid. “Hvad er chancen?”-tricket giver samtidig modtageren plads og idet vedkommende selv skal svare på spørgsmålet, bliver det også mere forpligtende og i det ligger der et indbygget ejerskab og ansvar. Og det er jo ikke så dårligt – hverken i erhvervslivet eller familielivet.
PS: Tippet er inspireret af mit arbejde i Designed Learning – en virksomhed, der laver produkter, som inspirerer familier til at få mere kvalitetstid og læring i en travl hverdag.