Rene ord for pengene, maksimal effekt og værdi på bundlinjen – det driver mig som coach, rådgiver og træner i erhvervsretorik
Mit navn er Mette, og det er mig, der har grundlagt erhvervsretorik som disciplin.
I 2012 blev jeg færdig som cand.mag i retorik fra Københavns Universitet, men startede allerede som taleskriver og coach for Finans Danmarks direktør i 2009. I mit speciale undersøgte jeg, hvad der kendetegner de dygtige dirigenter som ledere, og hvordan de indsigter kunne bruges i det øvrige erhvervsliv.
Mit speciale kom til at hedde “Det bliver aldrig fedt musikalsk, hvis det ikke er fedt menneskeligt”. Og lige præcis den pointe, har forfulgt mig lige siden.
Personlighed og passion skal være med i det professionelle budskab
Hvis professionelle budskaber skal have vægt, effekt og værdi, skal vi have vores personlighed og passion med. Og det gælder uanset titel, branche og budskab. Det er for eksempel Præsident Obama god til at mestre, når han taler.
I 2018 havde jeg fornøjelsen af at tale med ham, da jeg arbejdede som strateg, taleskriver og speaker coach, da han besøgte Business Kolding. Vi talte om værdien af retorik, taleskrivning og at kunne overbevise andre – specielt for fremtidens ledere er det vigtigt at kunne skabe followership og overbevise stakeholdere om, hvilken retning der er fornuftig at gå i.
På vejen mod at grundlægge Erhvervsretorik i 2015 har jeg arbejdet som konsulent, business developer og facilitator for mange internationale netværksgrupper af ledere.
I løbet af en kort periode så jeg ca 1500 3-minutters præsentationer fra europæiske top- og mellemledere, og det gav mig en ret god fornemmelse af, hvilke retoriske vaner og især uvaner, de fleste professionelle bærer med sig på scenen og i mødelokalerne, når der skal forhandles, præsenteres strategier, fremlægges årsregnskab, holdes projekt- og salgsmøder.
Den vigtige hverdagsretorik er det vigtigste
Selvom jeg (selvfølgelig) i mit retoriske hjerte har en passion for de store taler, som ændrer hele verden, sætter fodspor og mentalt aftryk gennem flere generationer, så fandt jeg min passion i erhvervslivet og hvad jeg vil kalde den vigtige hverdagsretorik.
For det er ikke kun politiske taler, der flytter noget. Daglige møder, præsentationer, taler, video-konferencer og ‘calls’ flytter holdninger, aktiekurser, virksomheder, projekter og mennesker. Og dét interesserer mig at bidrage til.
Effektive værktøjer + målrettet træning = succes
Derfor er mit udgangspunkt som rådgiver, coach og forfatter, at mine retoriske værktøjer, teknikker og mindset skal være tage udgangspunkt i hverdagens vigtige ledelses-, salgs- og kommunikationssituationer. De skal være enkle at forstå og bruge – men så må jeg også sige: At mestre noget fuldstændigt tager tid, og derfor er jeg dedikeret til træning. For som trompetist ved jeg, at når man har de rette værktøjer og teknikker, så er det træning, der får en øverst på skamlen.
Lad os starte dialogen her, hvis du er interesseret i at tale mere om erhvervsretorik og træning.