Det er snart højsæson for kundearrangementer i julens tegn og om lidt løber EY Entrepreneur of the Year samt Børsens Gazelle af stablen.
Festlige lejligheder til at få talt med kendte ansigter i markedet, branchen og netværket – men i allerhøjeste grad også til at skabe troværdighed og tillid til potentielle nye kunder og relationer.
Men hvad siger man egentlig, når man på 1 minut skal give et godt indtryk og få en meningsfuld samtale i gang? Glem alt om smalltalk og vejret (det bliver sikkert ikke hvid jul alligevel), men stil i stedet et retorisk guldspørgsmål:
Hvad er din store udfordring lige nu?
Et simpelt, men effektivt og meningsfuldt spørgsmål. Begrundelsen? Din samtalepartner vil øjeblikkelig tale om det, som lægger ham/hende mest på sinde erhvervsmæssigt og det giver dig en fantastisk mulighed for at stille kvalificerede spørgsmål.
Spørg ind til udfordringerne og spar tid – samtidig får I en langt mere interessant samtale, end hvis det er vejret, det handler om.
God fornøjelse med networking og events!
Skriv et svar